Whocopied.me

Guide: The perfect face care routine for women

Ansigtspleje bør være en del af alle kvinders daglige morgen og aftenrutine. Det er vigtigt for at holde huden flot og velplejet samt for at forhindre tørhed, urenheder og tidlige ældningstegn.

I skønhedsverdenen finder du et utal af forskellige produkter – og det kan være svært at vide, hvad der er nødvendigt og hvordan du anvender dem. I denne guide har vi samlet de relevante trin, som gør din hudplejerutine helt perfekt:

1) Ansigtsrens
2) Ansigtsscrub
3) Skintonic
4) Serum
5) Ansigtscreme
6) Øjencreme
7) Ansigtsmaske

Det er vigtigt at understrege, at trinnene ikke er obligatoriske, men at du derimod kan vælge de trin, der dækker dine behov og ønsker.

Før du går i gang med din nye hudplejerutine, er det afgørende, at du kender din hudtype, så du kan få de produkter, der passer bedst til din hud. Klik hér for at se vores hudtype guide.

1) Ansigtsrens

1) Ansigtsrens

Din ansigtsrens er det vigtigste led i din hudpleje, da det er hemmeligheden bag en smuk, velplejet hud. Brug en ansigtsvask både morgen og aften.

I løbet af dagen rører du dit ansigt flere gange med fingrene, du opholder dig i forurening, i støvet indeklima, du sveder, udskiller affaldsstopper og har måske makeup på. Det er vigtigt, at alt dette vaskes af om aftenen, så skidt og snavs ikke tilstopper dine porer og medfører urenheder.

Rensen er ligeså vigtig om morgenen, for at fjerne de affaldsstoffer, din hud udskiller om natten. Det er meget lettere at lægge en pæn makeup på en renset hud og derudover kan din hud bedre optage dagcremens plejende
ingredienser.

Du kan med fordel anvende din ansigtsrens, når du står under bruseren.

Se alle ansigtsrens hér

2) Ansigtsscrub

2) Ansigtsscrub

En ansigtsscrub indeholder små, exfolierende korn, der peeler din hud og fjerner døde hudceller. Den hjælper med at holde huden fri for fedt og fjerner desuden tilstoppede porer. En ansigtsscrub tvinger dine celler til at forny sig selv hurtigere og gør, at huden nemmere optager dine cremer.

Massér den let ind i ansigtet og på halsen, men undgå øjenomgivelserne.

Vi anbefaler dig at anvende din scrub 1-2 gange om ugen alt efter din hudtype. Har du tør hud, bør du dog være påpasselig med at bruge en peeling.

Se alle ansigtsscrub hér

3) Skintonic

3) Skintonic

Efter du har brugt din rens, kan du med fordel anvende en skintonic. En skintonic fjerner den sidste snavs og de sidste makeup-rester og mindsker desuden synlige porer. Den forbereder huden på den efterfølgende fugtpleje, så du får det optimale ud af din dagcreme, natcreme eller ansigtsolie.

Se alle skintonic hér

4) Serum

4) Serum

En ansigtsserum er ikke et must, men er til dig, der virkelig vil forkæle dig hud ekstra. En serum er en form for koncentrat, du anvender under din dagcreme og natcreme. Serum er mere flydende end almindelige cremer – og de aktive molekyler trænger derfor længere ind i huden.

Serummets aktive ingredienser varierer efter formålet. Du finder både serum, der virker opstrammende, cellefornyende, beroligende, talg-regulerende, antibakterielle og matterende.

En serum er typisk dyrere end dine almindelige cremer, fordi de er så koncentrerede. Fordelen ved at anvende en serum er dog, at du ikke behøver bruge nær så meget af din efterfølgende fugtighedspleje.

Se alle serum hér

5) Ansigtscreme (fugtighedscreme, dagcreme og natcreme)

5) Ansigtscreme (fugtighedscreme, dagcreme og natcreme)

En ansigtscreme er afgørende i jagten på en flot, velplejet hud. Huden i ansigtet er dagligt udsat for skadelige påvirkninger som forurening, sol, skidt og snavs, så det er vigtigt, at din creme beskytter, plejer og fugter.

Du har to muligheder, når det kommer til valg af cremer.
- Enten skal du vælge en fugtighedscreme, der kan anvendes både dag og nat
- Eller også skal du både købe en dagcreme og en natcreme.

Er du på jagt efter en 24-timers-creme er det en dårlig idé at vælge én med solfaktor, da solfiltrene kan irritere din hud om natten. Vælg derimod en udgave, der giver masser af fugt og pleje.

Vil du derimod både have en dag- og natcreme, anbefaler vi dig at købe en dagcreme med solfaktor i, for at beskytte huden optimalt imod solens farlige UVA- og UVB stråler. Din hud opfører sig anderledes om natten end om dagen, da den om natten genopbygger sig selv. Det er netop denne proces, som din natcreme går ind og hjælper med.

Uanset hvilken model du vælger, skal du påføre cremen på en ren og renset hud.

Se alle cremer hér

6) Øjencreme

6) Øjencreme

En øjencreme er ikke et must, men det kan godt betale sig at investerer i én, hvis du døjer med mørke rande, poser, fine linjer og rynker. Huden omkring øjnene er tynd og sart og har derfor godt af ekstra pleje. Det er en god idé at købe en øjencreme, der bekæmper trætte øjenomgivelser, frisker øjenområdet op, giver huden en mere ensartet struktur og minimerer tegn på ældning.

Dup altid øjencremen på med fingerspidserne. Huden omkring øjnene har ikke godt af, at du presser og masserer alt for meget.

Se alle øjencremer hér

7) Ansigtsmaske

7) Ansigtsmaske

En god ansigtsmaske kan gøre underværker for din hud. Vi anbefaler dig at bruge en maske 1-2 gange om ugen efter behov eller som kurbehandling, hvis din hud har brug for ekstra pleje og næring.

Du kan købe ansigtsmasker til alle hudtyper og du finder både fugtgivende, beroligende, dybderensende og opstrammende udgaver.

Put masken i ansigtet og på halsen, men undgå de følsomme områder ved øjne og læber. Afslut med at påføre en god fugtighedscreme.

Se alle ansigtsmasker hér