Whocopied.me

Guide: Get the ultimate shaving foam with shaving cream

Guide - Sådan laver du dit eget barberskum ud af barbercreme:

Er du i tvivl om, hvordan du skummer en barbercreme op til et flødeskumsagtigt barberskum? Så se med hér! Nedenfor har vi lavet en guide, der trin for trin viser dig vejen til et perfekt barberskum, der gør din barbering til en skøn oplevelse.

Det kræver lidt tålmodighed første gang du vælger at skifte barberskummet på dåse ud med en barbercreme. Men når du først har luret teknikken, vil du helt sikkert elske at lave dit eget glinsende barberskum.

1.

Læg barberkosten i blød i varmt vand.
Lad den gerne ligge i blød i et par minutter, så den suger en masse vand.

2.

Giv børsten et klem så vandet løber fra.

3.

Hæld det varme vand ud af skålen og kom den rette mængde barbercreme i skålen.
Er din skål varmet godt op af vandet, giver det dig en dejlig lun barberskum.

4.

Begynd at røre rundt i skålen med barberkosten. Brug en roterende bevægelse.
"Pump" gerne for at få en fyldig og cremet skum.

5.

Tilføj en lille smule vand for at opnå den rette konsistens - Gør gerne dette af flere omgange. Fortsæt med at røre din skum til den er fed og cremet. Man skal ikke kunne fjerne skummet fra siden af skålen, når man kører børsten over den. Store bobler er et tegn på for meget vand.

6.

Påfør din barbercreme og nyd en barbering med den perfekte skum!

Generelle tips:

Du kan teste konsistensen af din barberskum ved at komme den på hånden i et jævnt lag. Når du klemmer hånden sammen og åbner igen skal barberskummen stadig være dækkende og cremet.
Efter barberingen skylles barberkosten grundigt ren for sæberester.
Klem forsigtigt vandet ud af barberkosten og ryst den over vasken, så den er så tør som muligt.
Stil eller hæng barberkosten til tørre, så den er klar til næste gang. Det bedste du kan gøre for børstens levetid, er at hænge den på en holder med børstehårene nedad, så al overskydende vand kan løbe fra.

Vil du have guiden som PDF?

Klik hér for at downloade som PDF

Go' fornøjelse!